Vidste du, at der i gennemsnit sendes 160 milliarder spammails hver dag? Ud af alle de e-mails, der sendes i løbet af en dag, betragtes 46% som spam. Spam-beskeder er overalt omkring os, og det er ikke kun e-mails. Der er også spamopkald, sms’er, beskeder på din yndlingsplatform og meget mere.
Spam er ikke bare en række irriterende meddelelser. Det kan blive til en ondsindet trussel mod din identitet, ejendom og hverdag.
I dag bekæmper vi spam og viser dig, hvordan du kan beskytte dig mod spam.
Hvad er spambeskyttelse?
Spam-beskyttelse er enhver metode eller ethvert værktøj, der bruges til at opdage, blokere eller reducere uønskede og uopfordrede meddelelser. Spam kan være digitalt (e-mails, beskeder) eller fysisk (junk mail). Det endelige mål med spambeskyttelse er at beskytte brugerne mod svindel, phishing, malware eller bare irriterende indhold.
Der findes forskellige typer af spambeskyttelse baseret på det medie, som modtageren får sine spam-beskeder igennem.
Lad os se nærmere på hver af disse typer.
Beskyttelse mod e-mail-spam
E-mail er der, hvor kampen mod spam begyndte. Heldigvis er e-mailudbyderne blevet ret gode til at filtrere uønsket post, så din indbakke kun viser de ting, du rent faktisk vil have. Har du nogensinde undret dig over, hvordan din e-mail-app beslutter, hvad der ender i spam? Den bruger en blanding af filtre og regler bag kulisserne:
- Indholdsfiltre ser på, hvad der er i e-mailen – masser af $$$-tegn, mistænkelige links eller kendte spamudløsende ord (som “gratis penge”) kan give anledning til røde flag hos e-mailservere. Det er dog ikke sikkert, at det er det ultimative tegn på spam, så du har brug for mere hjælp fra andre værktøjer.
- Afsenderkontrol undersøger, hvem e-mailen er fra. Hvis afsenderens adresse eller mailserver har et dårligt ry (f.eks. hvis den tidligere er blevet brugt til massespam), bliver mailen blokeret eller sendt til junk.
- Autentificering spiller også en rolle. E-mailtjenester kontrollerer, at indgående beskeder virkelig kommer fra dem, de siger (ved hjælp af tekniske kontroller i e-mailens skjulte “fra”-kontaktdata). Hvis disse kontroller mislykkes, bliver den ofte markeret som spam.
Disse intelligente filtre bruger algoritmer (og en smule maskinlæring), der er trænet på millioner af e-mails. Over tid lærer de af, hvad folk kalder “spam” eller “ikke spam”. Det er derfor, at hvis du bliver ved med at markere de irriterende reklamemails, bliver din postkasse endnu bedre til at skjule lignende beskeder, og den blokerer spam som standard.
For almindelige brugere betyder det, at du sjældent behøver at kæmpe dig igennem Viagra-reklamer eller phishing-svindel. I stedet gør din e-mailudbyder det for dig.
Men intet filter er perfekt: Det er en god idé af og til at kigge i din spammappe for at redde eventuelle rigtige e-mails, der er blevet fanget ved en fejltagelse. Og fra afsenderens side hjælper det at følge bedste praksis (som kun at sende e-mails til folk, der har tilmeldt sig, og at rense din e-mail-liste regelmæssigt) med at sikre, at legitime e-mails ikke bliver forvekslet med spam.
For virksomheder er det smart at bruge et dedikeret værktøj til kontrol af e-mailspam som Bouncer, hvis man modtager mange spammails.
Beskyttelse mod SMS- og opkaldsspam
Uønskede sms’er og robotopkald er en anden moderne plage. Heldigvis kæmper teleselskaber og smartphone-apps imod. Hvis du nogensinde har set “Scam Likely” dukke op på din telefons skærm, når der kommer et spamopkald, så er det spambeskyttelse i aktion. Sådan fungerer det for sms’er og opkald:
- Filtrering af udbydere: Mobiloperatører overvåger opkalds- og sms-mønstre. Hvis et enkelt telefonnummer sender tusindvis af beskeder eller opkald i løbet af kort tid, er det sandsynligvis en spammer. Operatørerne kan automatisk blokere spamopkald eller i det mindste markere dem for dig. De kan også filtrere ukendte numre fra.
- Databaser med omdømme: Der findes store lister over kendte spam-telefonnumre. Din telefontjeneste eller en opkalds-id-app tjekker indgående opkald mod disse lister. Når der er et match, får du en advarsel (eller opkaldet blokeres helt, før det når frem til din telefonsvarer).
- Smartphone-funktioner: De fleste telefoner har i dag indbygget spam-registrering af sms’er og indgående opkald. For eksempel kan Androids Besked-app og Apples iMessage filtrere ukendte afsendere og telefonnumre i en separat mappe eller advare dig, hvis en besked ser mistænkelig ud (som en tekst, der beder om “hurtig handling” på et tilfældigt link). Du kan normalt også blokere bestemte telefonnumre med et tryk, og denne feedback hjælper med at træne systemet, så du ikke spilder tid på at blokere de samme telefonnumre.
Bag kulisserne bruger telefonudbyderne også ny teknologi til at verificere opkaldsidentiteten (for at bekæmpe “spoofing”, hvor spammere forfalsker et nummer for at se venlige ud i deres kommunikationsindsats). Regler og værktøjer som opkaldsgodkendelse (STIR/SHAKEN i USA) gør det sværere for dårlige aktører at skjule sig, da disse systemer som standard blokerer for spamopkald.
For brugere er den bedste praksis at være forsigtig med ukendte telefonnumre. Hvis en ukendt opkalder hævder, at du har vundet i et lotteri (som du aldrig har deltaget i), eller hvis en sms beder om personlige oplysninger, er det sandsynligvis spam. Lad være med at reagere – marker det som spam eller slet det.
Efterhånden som flere rapporterer spamopkald og -sms’er, bliver systemerne endnu bedre til at stoppe dem, før de når frem til dig eller din virksomhed.
Beskyttelse mod web-spam
Hvis du driver en hjemmeside eller bare surfer rundt på blogs, er du sikkert stødt på webspam – tænk på falske kontotilmeldinger, spammede kommentarer fulde af links eller bots, der forsøger at rode med onlineformularer. Hjemmesider bruger forskellige teknikker til at holde disse digitale skadedyr ude:
- CAPTCHA’er: De små “jeg er ikke en robot”-afkrydsningsfelter eller -puslespil er almindelige. De fremtvinger en udfordring, som kun et rigtigt menneske (ikke en automatiseret bot) let kan klare. Det forhindrer falske brugere i at tilmelde sig med deres e-mails.
- Formularvalidering og honeypots: Hjemmesider bruger nogle gange et skjult “honeypot”-felt som en fælde for bots. Mange sider tilføjer usynlige formularfelter eller trickspørgsmål, som rigtige brugere aldrig lægger mærke til. Bots snubler ofte over disse fælder og afslører sig selv, så webstedet kan blokere dem. Grundlæggende validering kontrollerer også, om de indtastede data ser rigtige ud (har en e-mailadresse f.eks. et “@”-symbol).
- IP-blokering og hastighedsbegrænsning: Hvis en enkelt computer-IP-adresse forsøger at indsende en formular dusinvis af gange på et minut, er det sandsynligvis en bot. Websteder vil blokere eller bremse (rate-limit) den trafik for at stoppe spam-bombardementet.
En af de stærkeste måder at stoppe webspam på er at fange det ved indgangen. Det er her, værktøjer som Bouncer Shield brillerer.
Bouncer Shield hjælper med at beskytte onlineformularer (som tilmeldings- eller kontaktformularer) ved at verificere input i realtid.
For eksempel kan den med det samme tjekke, om en e-mailadresse er ægte, sikker og ikke en kendt problemknuser , før den lader den nye bruger registrere sig på din virksomheds hjemmeside. Hvis en bot eller spammer forsøger at indtaste en falsk eller engangsmail, bliver de stoppet lige på stedet.
Bouncer Shield holder også øje med ting som flere tilmeldinger fra samme IP eller andre afslørende spamtegn, og fungerer som en smart dørmand ved din hjemmesides dør, der sender dig advarsler i realtid, hvis der er noget galt.
Ved at bruge en kombination af disse metoder – fra CAPTCHA’er til e-mailbekræftelsestjenester som Bouncer – kan hjemmesider i høj grad reducere antallet af uønskede indsendelser og falske konti. Hvad er resultatet? Websteds- og virksomhedsejere bruger mindre tid på at rydde op i spammy-indhold, og ægte brugere får en bedre oplevelse (de skal ikke vade gennem spam-kommentarer eller håndtere falske konti).
Beskyttelse mod social og chat-spam
Sociale netværk og chat-apps har deres egne spam-kampe. Hvis du nogensinde har fået en tilfældig venneanmodning fra en fremmed, der sælger solbriller, eller en massebesked i en chat-app, har du set social spam. De store platforme bruger en blanding af teknologi og community policing til at bekæmpe disse uønskede beskeder.
Automatiske filtre arbejder hårdt på sociale platforme ligesom i e-mail. De scanner indlæg og beskeder for kendte spam-indikatorer – for eksempel er det et stort rødt flag, hvis man sender den samme besked til 50 personer på en time. Systemet kan automatisk flagge eller midlertidigt blokere en sådan adfærd. Mange tjenester begrænser også, hvor hurtigt nye konti kan udføre visse handlinger (som at sende DM’er eller sende links) for at forhindre spammere i at nå ud til for mange mennesker på én gang.
Beskeder eller kommentarer med phishing-links eller mistænkelige sætninger kan automatisk skjules (f.eks. sendes til en spam- eller “message request”-mappe). Hvis et spammy-indlæg slipper igennem, kan brugerne trykke på “Rapporter spam” eller “Bloker”. Brugerrapporter er guld værd – de hjælper platformen med at identificere og lukke spamkonti. Disse platforme bruger endda kunstig intelligens, der lærer af rapporter for at fange lignende spamindhold proaktivt.
Verifikation er et andet praktisk værktøj. Funktioner som verificerede badges eller krav om telefon-/emailverifikation for nye konti er med til at sikre, at der er en rigtig person bag en konto. Det gør det meget sværere for en spammer at køre hundredvis af bot-profiler.
Selv om det er meget omdiskuteret, er det blå verifikationsmærke på X et godt tegn på, at nogen sandsynligvis ikke er en spammer. Kilde
Nøglen til social og chat-spambeskyttelse er hastighed og skala. Platforme forsøger at spotte spammende adfærd hurtigt (ofte i realtid) og knuse den, før den spreder sig. For almindelige brugere er det bedste, man kan gøre, at være skeptisk over for uopfordrede beskeder og bruge de indbyggede værktøjer til at rapportere eller blokere mistænkelige konti. Fællesskabet, der arbejder sammen med platformens teknologi, gør de sociale rum renere og mere sikre for alle.
Antivirus- og sikkerhedssoftware
Ud over de specifikke platforme tilføjer antivirus- og sikkerhedssoftware på dine enheder et ekstra lag af spamforsvar. Selv om vi normalt tænker på antivirusprogrammer som virusjægere, kommer mange også med antispam-funktioner til at beskytte din e-mail og endda webbrowsing.
Avasts Email Guardian beskytter dig mod spam på din egen enhed.
For eksempel integreres sikkerhedssoftware ofte med din e-mailklient (som Outlook) for at fange spammails lokalt. Hvis en uopfordret besked på en eller anden måde undslipper din mailudbyders filter, kan dit antivirusprogram stadig registrere den og flytte den til en uønsket mappe eller mærke den som [SPAM].
Disse værktøjer bruger deres egne databaser med spamafsendere og heuristik til at afgøre, hvad der er junk. De opdateres løbende og downloader de nyeste “spamsignaturer” (svarende til virussignaturer), så de kan genkende nye spamkampagner.
En anden vigtig rolle for sikkerhedssoftware er at beskytte dig mod den grimme side af spam. Ikke al spam er bare irriterende – nogle e-mails eller beskeder indeholder phishing-links eller malware. Antivirusprogrammer scanner vedhæftede filer i e-mails og weblinks, du klikker på.
Selv de klogeste af os kan falde for et godt phishing-angreb. Kilde
Hvis du kommer til at åbne en tvivlsom vedhæftet fil fra en spammail, kan antivirusprogrammet sætte filen i karantæne, før den skaber problemer. Hvis du klikker på et link, der fører til et kendt bedragerisk websted, vil mange internetsikkerhedssuiter ligeledes blokere webstedet og advare dig.
Moderne sikkerhedssuiter udvider også spambeskyttelsen til browsere og endda messaging-apps ved at markere mistænkeligt indhold. De fungerer som et sikkerhedsnet under dine andre spamfiltre. Det er som at få en second opinion – hvis din e-mails spamvagt overser noget, kan din enheds sikkerhed måske fange det.
For at få mest muligt ud af dette lag skal du holde din sikkerhedssoftware opdateret og følge den bedste praksis for e-mailsikkerhed. Spam-taktikker udvikler sig, men det gør antivirusprogrammer med regelmæssige opdateringer også. Med din e-mailudbyder, der filtrerer spam, og dit eget antivirusprogram, der holder øje med dig, får du en dobbelt barriere mod uønskede og usikre beskeder.
Afslutning
Uanset om de sendes via e-mails, telefonnumre eller sociale kanaler, er det ikke sandsynligt, at spamangreb forsvinder lige foreløbig. Det eneste, du kan gøre, er at uddanne dig selv og finde ud af, hvilke opkald, beskeder og e-mails du ikke vil acceptere.
Vi kan ikke lære dig at genkende robocalls eller phishing-indhold, men vi kan hjælpe dig med at slippe af med spam-indsendelser fra din hjemmeside. Med Bouncer Shield kan du beskytte din e-mail-liste ved indgangsstedet: din indsendelsesformular.
